Ordbog små lån: ordene, der afgør hvad lånet koster

Denne ordbog små lån forklarer de ord, du møder i et lånetilbud, og som afgør, hvad lånet koster. Hvert opslag er kort, og hvert opslag siger, hvad ordet ikke dækker — for det er som regel dér, misforståelsen sidder.

Prisen på lånet

ÅOP — de årlige omkostninger i procent. Ét tal, der samler rente, oprettelsesgebyr og løbende gebyrer, beregnet efter kreditaftalelovens § 16. Det er det eneste tal, to tilbud kan sammenlignes på — og kun hvis beløb og løbetid er ens.

Samlede kreditomkostninger — alt, hvad du betaler ud over det lånte, i kroner. Procenten rangerer lånene; kronetallet fortæller, hvad du skal finde. Du har brug for begge.

Løbetid — perioden, lånet betales tilbage over. Den afgør både ydelsen og den samlede pris, og fordi ÅOP er en årlig sats, betaler du den flere gange, jo længere du er om det.

Omkostningsloft — de tre lofter i loven. 25 % for markedsføring, 35 % for selve aftalen, 100 % af kreditbeløbet for de samlede omkostninger.

Selve lånet

Minilån — et lille forbrugslån uden sikkerhed, typisk 1.000-10.000 kr. Ordet står ikke i loven.

Mikrolån — den mindste ende, typisk 1.000-5.000 kr. Internationalt betyder ordet noget helt andet.

Ansøgningen og pengene

De to begreber her hører til hver sin halvdel af forløbet: det ene afgør, om du får lånet, det andet hvornår pengene er fremme.

Kreditvurdering — långivers lovpligtige vurdering af din betalingsevne, inden aftalen indgås. Den kan ikke springes over, og et afslag på et databaseopslag giver dig ret til at vide hvilken database.

Straksoverførsel — en overførsel, der er fremme umiddelbart efter, den er foretaget, døgnet rundt alle årets dage. Til forskel fra en almindelig overførsel, der kun udveksles på bankdage.

Sådan hænger ordene sammen

Det er lettere at holde styr på begreberne, hvis man ser, hvordan de forholder sig til hinanden i stedet for at lære dem hver for sig.

Prisen på et lån har fire dele: debitorrenten, et oprettelsesgebyr, eventuelle løbende gebyrer og løbetiden. De tre første er beløb; den fjerde afgør, hvor mange gange de to sidste opkræves.

ÅOP samler alle fire i én procent. De samlede kreditomkostninger samler de samme fire i kroner. Det er altså ikke to forskellige regnestykker, men det samme regnestykke udtrykt i to enheder — og de svarer på hver sit spørgsmål: hvor dyrt er lånet som lån, og hvad skal jeg betale?

Lofterne måler på hver sin enhed. Loftet på 35 % måler procenten. Loftet på 100 % måler kronerne. Det er derfor et lån kan overholde det ene og nærme sig det andet.

Ord, der ikke betyder, hvad de lyder som

Fire udtryk går igen i markedsføringen og betyder noget andet, end man skulle tro.

• "Uden sikkerhed" beskriver, at långiver ikke har pant i noget — ikke at der ikke er konsekvenser, hvis du ikke betaler.
• "Straks udbetaling" beskriver som regel långiverens svartid, ikke hvornår pengene er på kontoen. De to ure er uafhængige.
• "Gratis" betyder typisk en kampagneperiode, ikke hele lånet. Spørg, hvad der gælder bagefter.
• "RKI" er et varemærke. Det lovbestemte ord er kreditoplysningsbureau, og der findes flere af dem.

De tre tal, der afgør et tilbud

Skal du kun huske tre ting fra hele ordbogen, er det disse.

1. ÅOP, holdt op mod loftet på 35 % i lov om forbrugslånsvirksomheder § 11 a, stk. 1.
2. De samlede kreditomkostninger i kroner, holdt op mod det beløb, du låner.
3. Den månedlige ydelse, holdt op mod det, der er tilbage efter dine faste udgifter.

Til et lån på 5.000 kr. tillader loftet for eksempel omkostninger op til 255,35 kr. over tre måneder og 860,71 kr. over et år. Et lovligt tilbud kan være billigere — det kan ikke være dyrere.

De fem spørgsmål, ordbogen gør det muligt at stille

Ordene er ikke et mål i sig selv. De er til for, at man kan stille de spørgsmål, der faktisk flytter noget i et lånetilbud.

1. Hvad er ÅOP ved den løbetid, jeg vælger? Ikke "fra"-satsen, men tallet for det konkrete tilbud.
2. Hvad er de samlede kreditomkostninger i kroner? Beløbet, ikke procenten.
3. Hvad koster en forlængelse? Det tal står ikke i ÅOP og oplyses sjældent uopfordret.
4. Hvad koster en for sen betaling? Samme grund, samme svar.
5. Sendes beløbet som en straksoverførsel? Det er dét, og ikke svartiden, der afgør, hvornår pengene er der.

De fem spørgsmål tager samlet under fem minutter at stille, og de er de eneste, hvis svar ændrer noget ved, hvad lånet koster dig.

Hvad ordbogen ikke afgør

Ingen af opslagene her siger noget om, hvorvidt du bør låne. Det er en anden slags spørgsmål, og det besvares af dit rådighedsbeløb og af, om udgiften kommer igen næste måned — ikke af terminologi.

Er svaret på det spørgsmål usikkert, findes der gratis og uvildig gældsrådgivning i hele landet, drevet af frivillige organisationer og henvist til af Gældsstyrelsen. Den koster ingenting, og den er ikke forbeholdt store gældsposter.

Det, tallene ikke dækker

Ét forbehold går igen i næsten alle opslagene: omkostninger ved misligholdelse indgår ikke i ÅOP, jf. kreditaftalelovens § 16, stk. 3. Rykkergebyrer, inkassoomkostninger og prisen på en forlængelse står uden for det tal, du sammenlignede på.

Derfor hører der ét spørgsmål til ethvert tilbud, som ingen af tallene besvarer: hvad koster det, hvis jeg skal bruge en måned mere?

Hvad du har krav på, uanset ordene

Fire rettigheder følger med enhver kreditaftale med en forbruger, og de er værd at kende, fordi de ikke afhænger af, hvad produktet kaldes.

1. En kreditvurdering inden aftalen. Den er lovpligtig og kan ikke fravælges af långiver.
2. Besked ved afslag på et databaseopslag — omgående, gratis, og med navnet på databasen.
3. 14 kalenderdages fortrydelsesret. Fortryder du, betaler du kapitalen og de påløbne renter tilbage senest 30 kalenderdage efter din besked.
4. Begrænsede rykkergebyrer: højst 100 kr. pr. skrivelse, højst 3 om det samme krav, og kun med mindst 10 dages mellemrum. Reglen kan ikke fraviges ved aftale.

Ingen af de fire afhænger af beløbets størrelse. Der er ingen bagatelgrænse i dansk kreditlovgivning.

Hvor ordene kommer fra

De fleste begreber her stammer fra to love. Kreditaftaleloven definerer ÅOP, kravet om kreditvurdering og fortrydelsesretten. Lov om forbrugslånsvirksomheder sætter lofterne på 35 % og 100 % og kræver tilladelse fra Finanstilsynet for at udbyde kreditaftaler til forbrugere.

Markedsudtryk som "minilån", "mikrolån" og "kviklån" står derimod ingen steder i lovgivningen. De er kategorier, markedet selv har opfundet, og de afgør intet. Se typer af små lån for en opdeling efter, hvordan produkterne faktisk virker.

Har du et konkret tilbud, så kør tallene igennem værktøjet til at tjekke et lånetilbud.