Omkostningsloft

Et omkostningsloft er en øvre grænse for, hvad en kredit må koste forbrugeren. Danmark har ikke ét, men tre, og de står i to forskellige love. Forbrugerombudsmanden omtaler dem samlet som ét kreditomkostningsloft bestående af tre lofter.

25 % — loftet for markedsføring

Markedsføring af kreditaftaler til forbrugere er forbudt, hvis långiveren udbyder forbrugerkredit med årlige omkostninger på 25 % eller derover, jf. markedsføringslovens § 11 a. Forbuddet knytter sig til långiverens produktudbud, ikke kun til det annoncerede lån, og det rammer selve markedsføringen — altså også den, der markedsfører på långiverens vegne. Overtrædelse straffes med bøde efter § 37, stk. 3.

35 % — loftet for aftalen

Ingen må indgå en kreditaftale med en forbruger, hvis ÅOP overstiger 35 %, jf. lov om forbrugslånsvirksomheder § 11 a, stk. 1. ÅOP beregnes efter kreditaftaleloven § 16. Den eneste undtagelse er boligkreditaftaler.

Bemærk ordet "overstiger": præcis 35,00 % er lovligt. Det er et loft over aftalen, ikke et renteloft i klassisk forstand — det er de samlede årlige omkostninger, der måles.

100 % — loftet for de samlede omkostninger

Når forbrugeren har betalt omkostninger, der tilsammen udgør 100 % af det samlede kreditbeløb, må der ikke opkræves flere, jf. § 11 b, stk. 1. Det omfatter udtrykkeligt omkostninger ved misligholdelse, og reglen følger med, hvis kreditaftalen overdrages til en anden.

Undtaget er boligkreditaftaler samt kassekreditter og revolverende kreditter uden en på forhånd fastlagt slutdato. Har du sådan en kredit, kan du efter § 11 c bede udbyderen om at ændre den til en kreditaftale med afdrag — hvorefter loftet gælder.

Lofternes plads i forbrugslån regler

Lofterne står ikke alene. De supplerer de øvrige regler i kreditaftaleloven: pligten til at kreditvurdere inden aftalen, oplysningerne du skal have før du bindes, og fortrydelsesretten på 14 kalenderdage.

Det er også værd at skelne mellem de tre navne, man møder. Et åop loft er et loft på procenten — det er 35 %-reglen. Et renteloft i klassisk forstand, altså et loft på den nominelle rente alene, findes ikke i dansk forbrugerkreditret. Og et loft over omkostninger i kroner er 100 %-reglen, som måles mod samlede kreditomkostninger.

De tre måler altså tre forskellige ting: hvornår der må reklameres, hvad der må aftales, og hvor meget der i alt må opkræves.

Hvad lofterne ikke gør

De gør ikke et lån billigt. Et lån inden for loftet kan være dyrt, og spændet mellem det billigste og det dyreste lovlige tilbud er bredt. Lofterne afgør, hvad der må tilbydes — ikke hvad der er en god handel.

De gælder heller ikke erhvervslån: kreditaftaleloven omfatter kun låntagere, der hovedsagelig handler uden for deres erhverv, og forbuddene er formuleret som aftaler "med en forbruger". Se mikrolån erhverv.