Hvad er et minilån?
Et minilån er et lille forbrugslån uden sikkerhed, typisk på mellem 1.000 og 10.000 kr. og med en løbetid fra en måned til et par år. Du søger online, du skriver under digitalt, og du stiller ikke hus eller bil som sikkerhed. Ordet står ikke i nogen lov. Det er et markedsudtryk, og det dækker over helt almindelige forbrugslån, der er små og hurtige at få.
Det betyder også, at et minilån er underlagt nøjagtig de samme regler som ethvert andet forbrugslån i Danmark. Der findes ikke en særlig, lempeligere lov for små lån. Tværtimod: reglerne blev strammet i 2020, netop fordi de små, dyre lån var problemet.
Tre lofter bestemmer, hvad lånet må koste
Det her er den vigtigste side på hele sitet, og den er værd at læse, før du kigger på et eneste tilbud. Danmark har ikke ét omkostningsloft, men tre. De står i to forskellige love, og de rammer tre forskellige ting. Forbrugerombudsmanden beskriver dem samlet som et kreditomkostningsloft bestående af tre lofter.
25 % — loftet for markedsføring
Udbyder en långiver forbrugerkredit med årlige omkostninger på 25 % eller derover, er det forbudt at markedsføre lån til forbrugere. Det står i markedsføringslovens § 11 a. Læg mærke til to ting. For det første gælder forbuddet, hvis långiveren udbyder et produkt i den prisklasse — det er ikke kun det annoncerede lån, der tæller. For det andet rammer forbuddet selve markedsføringen, så det gælder alle, der markedsfører, ikke kun långiveren selv. Undtagelserne i stk. 3 dækker långiverens eget forretningssted og långiverens egen hjemmeside.
35 % — loftet for selve aftalen
Ingen må indgå en kreditaftale med en forbruger, hvis de årlige omkostninger i procent overstiger 35 %. Det står i lov om forbrugslånsvirksomheder § 11 a. ÅOP beregnes efter kreditaftalelovens § 16. Loven siger "overstiger", så præcis 35,00 % er lovligt — det er altså et loft på højst 35 %, ikke et krav om at ligge derunder. Er långiveren ikke en registreret forbrugslånsvirksomhed og bryder loftet alligevel, kan han efter § 11 a, stk. 6 kun kræve selve kreditbeløbet tilbage. Ingen renter, ingen omkostninger.
100 % — loftet for de samlede omkostninger
Når du har betalt omkostninger, der tilsammen udgør 100 % af det samlede kreditbeløb, må der ikke opkræves flere — heller ikke gebyrer for at betale for sent. Det står i § 11 b, og reglen følger gælden, hvis den bliver solgt videre. Låner du 5.000 kr., kan omkostningerne altså aldrig løbe op over 5.000 kr. Vær opmærksom på undtagelsen: loftet gælder ikke kassekreditter og revolverende kreditter uden en fast slutdato. Har du sådan en, kan du efter § 11 c bede om at få den lavet om til et lån med afdrag, og så træder loftet i kraft.
Tre tal, tre love, tre forskellige ting. Siger en side, at "grænsen i Danmark er 35 %", er det rigtigt om aftalen og forkert om resten.
Minilån uden sikkerhed: hvad det egentlig dækker
Et minilån uden sikkerhed betyder, at långiver ikke kan tage pant i noget, hvis du ikke betaler. Der er ingen kautionist og intet pantebrev. Til gengæld er renten højere, fordi långiver bærer hele risikoen selv.
Det betyder ikke, at der ikke er konsekvenser. Betaler du ikke, kan långiver sende rykkere, overdrage sagen til inkasso, registrere dig som dårlig betaler og i sidste ende gå i fogedretten. "Uden sikkerhed" beskriver långiverens sikkerhed, ikke din risiko.
Minilån straks udbetaling: hvad "straks" dækker
Mange søger efter et minilån straks udbetaling, og ordet dækker over to forskellige ting, der ikke har noget med hinanden at gøre.
Det ene er svartiden: hvor hurtigt långiver behandler ansøgningen. Den kan være minutter, hvis alt kan tjekkes automatisk.
Det andet er overførselstiden: hvor hurtigt pengene står på din konto. Den afhænger af, om der sendes en straksoverførsel eller en almindelig overførsel, og af hvornår på døgnet det sker. En straksoverførsel er fremme på få sekunder, også om aftenen og i weekenden. En almindelig overførsel afsendt fredag eftermiddag er der typisk først mandag.
En hurtig godkendelse er altså ikke det samme som hurtige penge. Søger du efter "hurtig minilån", er det næsten altid overførselstiden, du er ude efter. Læs mere under små lån med straks udbetaling og i ordbogen om straksoverførsel.
Billige minilån: sammenlign ÅOP, ikke renten
Renten alene siger ikke ret meget om, hvad et lån koster. Gebyrer, oprettelse og administration kan let fylde mere end renten på et lille lån med kort løbetid. Derfor findes ÅOP.
ÅOP er de årlige omkostninger i procent og er nutidsværdien af alt, du skal betale, beregnet efter formlen i kreditaftalelovens § 16 og bilag 1. Den ene ting ÅOP ikke indeholder, er omkostninger ved at misligholde aftalen — rykkergebyrer og den slags står uden for beregningen efter § 16, stk. 3. ÅOP fortæller dig altså, hvad lånet koster, hvis du betaler som aftalt.
Vil du finde billige minilån, er fremgangsmåden derfor kedelig, men effektiv: sammenlign ÅOP ved samme beløb og samme løbetid, og kig derefter på de samlede kreditomkostninger i kroner. To lån med samme ÅOP kan koste vidt forskellige beløb, hvis løbetiden er forskellig. Vores værktøj til at tjekke et lånetilbud regner begge dele ud og holder dem op mod de to lofter.
Enhver markedsføring af lån, der nævner en rente eller et omkostningstal, skal i øvrigt vise standardoplysningerne — debitorrente, samlet kreditbeløb, ÅOP, løbetid. Det følger af markedsføringslovens § 18, og Forbrugerombudsmanden kræver, at de står klart og på en fremtrædende måde. Ser du en annonce med en rente og intet ÅOP, mangler der noget, loven kræver.
Kreditvurdering, RKI og afslag
Långiver skal vurdere din kreditværdighed, før aftalen bliver indgået. Det er ikke valgfrit og ikke en service — det er et krav i kreditaftalelovens § 7 c, og vurderingen skal bygge på fyldestgørende oplysninger, om nødvendigt ved opslag i relevante databaser.
Får du afslag på grundlag af et databaseopslag, skal långiver straks fortælle dig det og oplyse, hvilken database der er brugt. Det skal være uden omkostninger for dig. Det står i § 7 c, stk. 3.
Står du registreret hos et kreditoplysningsbureau — det, de fleste kalder RKI, som er et varemærke og ikke et juridisk begreb — kan oplysninger, der taler imod din kreditværdighed, ikke behandles, når de er mere end 5 år gamle. Det følger af databeskyttelseslovens § 20, stk. 3. Der er en snæver undtagelse, hvis forholdet er åbenbart afgørende. Og Datatilsynet siger, at 5 år er en maksimumfrist: du bliver som udgangspunkt slettet, når gælden er betalt inklusive renter og gebyrer. Er du registreret flere steder, løber fristen for sig selv hvert sted.
Fortrydelsesretten: 14 kalenderdage
Du kan fortryde en kreditaftale inden for 14 kalenderdage. Ikke hverdage — kalenderdage. Fristen står i kreditaftalelovens § 19, stk. 1, og den løber fra det seneste af to tidspunkter: den dag aftalen blev indgået, eller den dag du modtog vilkårene og oplysningerne efter § 8.
Fortryder du, skal du betale kapitalen tilbage og de renter, der er påløbet, indtil pengene er tilbage. Det skal ske uden unødig forsinkelse og senest 30 kalenderdage efter, at du har sendt beskeden. Det står i § 19, stk. 4. Långiver må ikke kræve andet end det, bortset fra eventuelle gebyrer betalt til det offentlige, som ikke kan refunderes.
Derfor koster det noget at fortryde et lån, du allerede har fået udbetalt. Det er billigt, men renterne for de dage, du har haft pengene, skal betales. Har du ikke fået pengene udbetalt endnu, er der reelt ingenting at betale.
Hvis du ikke kan betale
Ring til långiver, før den første ydelse misser. En aftale om at udskyde eller ændre afdragene er altid billigere end rykkere og inkasso.
Går det galt alligevel, er der en fast grænse for rykkergebyrer. Efter rentelovens § 9 b må der kræves højst 100 kr. pr. rykker, højst for 3 rykkere om det samme, og kun for rykkere sendt med mindst 10 dages mellemrum. Reglen kan ikke fraviges ved aftale. Tæl rykkerne, og tæl dagene imellem dem.
Sådan bruger du siden her
Vi låner ikke penge ud og formidler ikke lån. Siden her forklarer reglerne og regner på tallene, så du kan vurdere et tilbud, du har fået et andet sted.
Er du i tvivl om, hvad du kigger på, så start med hvad er et minilån, og brug derefter tjek et lånetilbud på det konkrete tilbud. Skal du bruge et bestemt beløb, har vi regnet på de almindelige: 1.000 kr., et minilån 5000 kr. og 10.000 kr.
Og et sidste forbehold, som gælder hele sitet: reglerne ovenfor ændrer sig den 20. november 2026, når det reviderede forbrugerkreditdirektiv træder i kraft i dansk ret. Vi opdaterer siderne op til den dato.
