Hvornår det kan betale sig at samle små lån
At samle små lån betyder at optage ét nyt lån, indfri de gamle med pengene, og derefter betale af ét sted. Det kan være en god forretning, og det kan være en dyr fejl. Forskellen afgøres af ét regnestykke, som de fleste ikke får lavet.
Det nye lån er kun billigere, hvis dets samlede omkostninger er lavere end de omkostninger, der er tilbage på de gamle. Ikke hvis ydelsen er lavere. Ikke hvis renten er lavere. Summen i kroner, fra i dag til sidste afdrag.
Sådan laver du regnestykket
- Skriv alle lån op. Långiver, restgæld i dag, ydelse, hvor mange afdrag der er tilbage.
- Find de resterende omkostninger på hvert lån. Bed långiver om en indfrielsesopgørelse — altså hvad det koster at betale hele lånet ud i dag — og sammenlign den med, hvad du ville betale, hvis du fortsatte planen ud.
- Læg de resterende omkostninger sammen. Det er tallet, det nye lån skal slå.
- Find de samlede kreditomkostninger på det nye lån ved den løbetid, du faktisk vælger.
- Sammenlign de to tal. Er det nye højere, er samlingen en omkostning, du betaler for at få færre regninger.
Du har ret til at betale ud før tid: kreditaftaleloven § 26 giver forbrugeren ret til når som helst helt eller delvis at indfri sine forpligtelser efter en kreditaftale. Det er selve forudsætningen for at kunne samle.
Saml gæld i den rigtige rækkefølge
Vil du samle dine små lån, er der en rækkefølge, der som regel giver mest, og den er ikke "alt på én gang".
Start med at saml gæld dér, hvor den er dyrest. Er ét af lånene markant dyrere end de andre, er gevinsten ved at indfri netop dét lån ofte større end ved at lægge alle sammen — og den kræver ikke, at du kan blive godkendt til et lån stort nok til at dække hele bunken.
Det har også en praktisk fordel: en delvis indfrielse er lettere at få bevilget end en fuld samling, og du bevarer muligheden for at tage resten senere. Retten til at indfri helt eller delvis følger direkte af kreditaftaleloven.
Ydelsesfælden
Den mest udbredte grund til at samle er, at den samlede ydelse falder. Det er ofte rigtigt — og det er sjældent en besparelse.
En lavere ydelse kommer næsten altid af en længere løbetid. Og fordi ÅOP er en årlig sats, betaler du den flere gange, jo længere du er om det. Derfor kan et samlelån med både lavere rente og lavere ydelse ende med at koste flere kroner i alt end de lån, det erstattede.
Det betyder ikke, at en lavere ydelse er forkert at ønske sig. Hvis månedens økonomi ikke hænger sammen, er en lavere ydelse netop pointen. Men så skal det kaldes ved sit navn: du køber luft i budgettet, og prisen er flere kroner i alt.
Et loft, der tæller pr. aftale — ikke pr. person
Det her er den detalje, der er værd at forstå, før du samler, og den overses næsten altid.
Loftet i lov om forbrugslånsvirksomheder § 11 b, stk. 1 siger, at der ikke må opkræves flere omkostninger, når du har betalt omkostninger, der tilsammen udgør 100 % af det samlede kreditbeløb. Bestemmelsens andet punktum udvider den til den, aftalen måtte blive overdraget til.
Loftet knytter sig altså til den enkelte kreditaftale og dens kreditbeløb. Indfrier du et gammelt lån og indgår et nyt, er det nye en ny aftale med sit eget kreditbeløb — og dermed sin egen optælling. Har du været langt henne mod loftet på et gammelt, dyrt lån, starter regnskabet forfra på det nye.
Det er vores læsning af bestemmelsens ordlyd, ikke en afgørelse, vi kan henvise til. Vi har ikke fundet en dansk afgørelse om netop det spørgsmål. Er du tæt på loftet på et eksisterende lån, er det derfor et konkret spørgsmål at stille långiveren, før du samler — og et godt argument for at få svaret skriftligt.
Flere små lån: hvad der ellers er på spil
Har du flere små lån, er der to ting ud over prisen, som er værd at have med.
Kreditvurderingen. Det nye lån kræver en ny vurdering af din kreditværdighed, jf. kreditaftalelovens § 7 c, stk. 1. Er de eksisterende lån allerede en belastning, kan det i sig selv føre til afslag — og et afslag på et samlelån er ikke et tegn på, at du gjorde noget forkert ved at spørge.
Rækkefølgen. Indfri de dyreste lån først, hvis du ikke kan samle dem alle. Det er en enklere og ofte bedre strategi end at samle alt til enhver pris.
Og hvis noget allerede er gået skævt: rykkergebyrer er begrænsede efter rentelovens § 9 b til højst 100 kr. pr. skrivelse, højst 3 om det samme krav og kun med mindst 10 dages mellemrum. Reglen kan ikke fraviges ved aftale.
Samlelån små beløb: er det overhovedet muligt?
Ved små beløb er udfordringen praktisk. Et samlelån på 15.000-25.000 kr. er et helt almindeligt forbrugslån, og der er flere udbydere end i den mindste ende. Ved samlede restgælde under omkring 10.000 kr. er der til gengæld sjældent meget at hente ved at samle — omkostningen ved at oprette det nye lån æder gevinsten.
Alternativet er ofte bedre: en afdragsordning direkte med den enkelte kreditor. Den koster typisk ingenting, kræver ingen kreditvurdering, og den kan aftales for ét lån ad gangen. Se også refinansiering af små lån, som handler om at erstatte ét lån med et billigere frem for at lægge flere sammen.
Før du skriver under
Sammenlign det nye tilbud på ÅOP og på de samlede kreditomkostninger i kroner, ved den løbetid du vælger, jf. beregningsreglen i kreditaftalelovens § 16. Husk, at omkostninger ved misligholdelse ikke indgår i ÅOP efter § 16, stk. 3 — spørg særskilt til dem.
Du kan fortryde det nye lån i 14 kalenderdage efter § 19, stk. 1, og skal da betale kapitalen og de påløbne renter tilbage senest 30 kalenderdage efter din besked, jf. § 19, stk. 4. Det giver dig reelt to uger til at regne efter en gang til.
Slå långiveren op i Finanstilsynets virksomhedsregister, og kør tallene igennem værktøjet her på siden.
