Refinansiering er ikke det samme som at samle
Refinansiering af små lån betyder at erstatte ét lån med et andet på bedre vilkår. At samle betyder at lægge flere lån sammen til ét. De to forveksles konstant, og forskellen har praktisk betydning.
Ved en refinansiering er der kun to tal at sammenligne, og det gør beslutningen skarpere: hvad koster det gamle lån resten af vejen, og hvad koster det nye? Ved en samling skal flere lån gøres op først. Har du flere lån, er samle små lån den rigtige side.
Hvornår en omlægning af lån faktisk sparer penge
Sammenligningen skal laves fremadrettet, ikke bagud. Det, du allerede har betalt, er væk uanset hvad du gør nu.
- Bed om en indfrielsesopgørelse på det eksisterende lån: hvad koster det at betale hele lånet ud i dag?
- Find de resterende omkostninger ved at fortsætte som planlagt: summen af de resterende ydelser minus restgælden.
- Find de samlede kreditomkostninger på det nye lån ved den løbetid, du vælger.
- Sammenlign punkt 2 med punkt 3. Er det nye lavere, sparer du forskellen. Er det højere, betaler du for noget andet end pris.
Retten til at gøre det er sikret: kreditaftaleloven § 26 giver forbrugeren ret til når som helst helt eller delvis at indfri sine forpligtelser efter en kreditaftale. Spørg dog konkret, hvordan en førtidig indfrielse påvirker omkostningerne i netop dit lån.
Hvad en refinansiering koster
Selve omlægningen er sjældent gratis, og det er her regnestykket oftest vælter.
Det nye lån har typisk sin egen oprettelsesomkostning, og på et lille beløb fylder den meget. Låner du 15.000 kr. for at indfri 15.000 kr., og koster oprettelsen 500 kr., skal det nye lån være mindst 500 kr. billigere over hele løbetiden, før du er på nul.
Derfor gælder en tommelfingerregel, som ikke står i nogen lov, men følger af regnestykket: jo tættere du er på at være færdig med det gamle lån, desto sjældnere kan en refinansiering betale sig. De faste omkostninger ved det nye lån skal tjenes ind på den tid, der er tilbage.
Refinansiere minilån: den situation, hvor det oftest giver mening
Den klassiske anledning er et dyrt, kortfristet lån, der er ved at skulle forlænges. Her kan et længere lån til lavere ÅOP være billigere — ikke fordi det er et bedre produkt, men fordi alternativet er en kæde af forlængelser, hvis pris ikke fremgår af ÅOP på det oprindelige lån. Omkostninger ved misligholdelse holdes uden for ÅOP-beregningen efter kreditaftalelovens § 16, stk. 3.
Den anden almindelige anledning er, at din egen situation er blevet bedre: fast job, højere indkomst, ingen registrering. Kreditvurderingen efter kreditaftalelovens § 7 c, stk. 1 laves på ny ved hvert lån, så et afslag for et år siden siger ikke noget om i dag.
Har du flere minilån, er det en anden opgave
Står du med flere minilån frem for ét, er refinansiering ikke længere det rigtige ord, og fremgangsmåden er en anden: så skal alle lån gøres op, før noget kan sammenlignes. Det behandler vi under samle små lån.
Grænsen mellem de to er praktisk snarere end principiel. Har du to lån, hvoraf det ene er lille og næsten betalt, giver det ofte bedst mening at refinansiere det store og lade det lille løbe ud. Har du fire, er overblikket i sig selv en del af problemet.
Gæld overblik: gør det før, ikke efter
Uanset om du ender med at omlægge, er øvelsen den samme og den er værd at lave: skriv hvert lån op med långiver, restgæld, ydelse, ÅOP og antal afdrag tilbage. Det tager en halv time og er som regel første gang, tallene står samlet ét sted.
To ting plejer at falde ud af den øvelse. Den ene er, at ét af lånene er markant dyrere end de andre — og at det er dét, der skal gøres noget ved først. Den anden er, at den samlede ydelse er højere, end man troede.
Er konklusionen, at det ikke hænger sammen uanset hvordan lånene skrues sammen, er svaret ikke et nyt lån. Så er svaret en afdragsordning med kreditorerne — eller rådgivning, som er gratis.
Det, der ikke er en refinansiering
To ting ligner en omlægning og er det ikke, og forskellen er værd at kende, fordi de behandles anderledes.
En forlængelse er ikke en ny aftale på bedre vilkår — det er den samme aftale, der løber videre mod en ekstra omkostning. Den bringer dig tættere på loftet på 100 % i stedet for at nulstille noget, og prisen på den fremgår ikke af den ÅOP, du fik oplyst ved indgåelsen.
En afdragsordning er heller ikke en refinansiering. Det er en aftale om at betale den eksisterende gæld i en anden takt, og den koster typisk ingenting at indgå. Går det stramt, er den næsten altid værd at forsøge, før et nyt lån overhovedet kommer på tale — og den kræver ingen kreditvurdering.
Begge dele kan være det rigtige valg. De er bare ikke det, denne side handler om.
Reglerne, der gælder undervejs
Det nye lån er en ny kreditaftale med alt, hvad det indebærer: kreditvurdering inden indgåelse, standardoplysninger før du bindes, 14 kalenderdages fortrydelsesret efter kreditaftalelovens § 19, stk. 1, og ved fortrydelse tilbagebetaling af kapital og påløbne renter senest 30 kalenderdage efter din besked efter § 19, stk. 4.
Lofterne gælder også: ÅOP må ikke overstige 35 % ved indgåelsen, jf. lov om forbrugslånsvirksomheder § 11 a, stk. 1, og de samlede omkostninger på det nye lån må aldrig overstige 100 % af dets kreditbeløb efter § 11 b, stk. 1.
Bemærk, at det loft tælles på den enkelte kreditaftale: bestemmelsen taler om "det samlede kreditbeløb", og dens andet punktum følger aftalen til en eventuel erhverver. Et nyt lån har derfor efter ordlyden sin egen optælling. Vi har ikke fundet en dansk afgørelse om spørgsmålet, så er du tæt på loftet i dag, er det værd at få långiverens svar skriftligt, inden du omlægger.
Slå långiveren op i Finanstilsynets virksomhedsregister og kør begge lån igennem værktøjet her på siden, så du sammenligner det samme.
