Bliver man kreditvurderet, når man søger et minilån?
Ja. Altid. En kreditvurdering for et minilån er ikke noget, långiver kan vælge til eller fra, og den er ikke en service. Den er et lovkrav.
Kreditgiveren skal vurdere forbrugerens kreditværdighed, inden kreditaftalen indgås, på grundlag af fyldestgørende oplysninger, der hvor det er relevant indhentes hos forbrugeren, og hvor det er nødvendigt ved søgning i relevante databaser. Det er ordlyden i kreditaftalelovens § 7 c, stk. 1.
Der findes ikke lovlige minilån uden kreditvurdering i Danmark, fordi långiver har pligt til at vurdere din kreditværdighed, inden aftalen indgås. Ser du et tilbud, der lover det modsatte, er det derfor værd at standse op: enten er formuleringen markedsføring, der ikke holder, eller også er långiveren ikke indstillet på at overholde loven. Ingen af delene er et godt udgangspunkt for at låne penge.
Hvorfor kravet findes
Reglen beskytter dig, ikke långiver. En långiver, der udbetaler uden at undersøge, om pengene kan betales tilbage, tjener på et lån, der går galt — og kravet om vurdering er sat i verden for at fjerne den fristelse. Det er også derfor, et afslag ikke nødvendigvis betyder, at du har gjort noget forkert. Det kan lige så godt betyde, at tallene ikke hænger sammen, og at et lån ville have gjort situationen dyrere.
Kreditvurdering krav: hvad långiver skal og må
Loven stiller krav til, hvornår vurderingen skal ske og hvad den skal bygge på, men fastsætter ikke en bestemt metode. I praksis ser långiver på nogle få ting.
- Indkomst. Hvad der kommer ind, og hvor stabilt.
- Faste udgifter. Husleje, forsikringer, transport, eksisterende lån.
- Rådighedsbeløbet. Det, der er tilbage — grundlaget for at vurdere din betalingsevne.
- Eksisterende gæld. Herunder andre lån, der løber.
- Opslag i databaser. Om du står registreret hos et kreditoplysningsbureau.
Skal kreditten senere forhøjes væsentligt, skal der laves en ny vurdering, jf. § 7 c, stk. 2. En bevilling én gang er altså ikke en blankocheck til et større beløb senere.
Afslag på minilån: hvad du har krav på at få at vide
Afvises din ansøgning på grundlag af et opslag i en database, skal långiver omgående underrette dig om resultatet af søgningen og give dig nærmere oplysninger om den pågældende database. Underretningen skal ske uden omkostninger for dig. Det står i § 7 c, stk. 3.
Det er en konkret rettighed, det er værd at bruge: du kan bede om at få oplyst, hvilken database der er brugt, og derefter henvende dig til bureauet for at se, hvad der står om dig.
Betalingsevne og rådighedsbeløb
Vurderingen handler grundlæggende om ét spørgsmål: kan ydelsen betales hver måned, uden at noget andet vælter?
Derfor er det ikke kun indkomsten, der tæller. To personer med samme løn kan have vidt forskellig betalingsevne, hvis den ene har et billån og en høj husleje. Og derfor kan en ansøgning blive afvist, selv om man aldrig har misligholdt noget: det er fremtiden, der vurderes, ikke fortiden alene.
Vil du selv regne efter, før du søger, er den nyttige øvelse at lægge ydelsen oven i de faste udgifter og se, hvad der er tilbage. Er svaret "ingenting", er svaret på låneansøgningen sandsynligvis det samme.
Registrering hos et kreditoplysningsbureau
"RKI" er et varemærke, ikke et juridisk begreb. Det lovbestemte ord er kreditoplysningsbureau, og der findes flere af dem.
Oplysninger, der taler imod kreditværdighed, og som er mere end 5 år gamle, må ikke behandles, medmindre det i det enkelte tilfælde er åbenbart, at forholdet er af afgørende betydning. Det står i databeskyttelseslovens § 20, stk. 3.
Det er ikke det samme som "man står registreret i 5 år". Datatilsynet beskriver de 5 år som en maksimumfrist og lægger til grund, at du som udgangspunkt bliver slettet, når gælden er betalt inklusive renter og gebyrer. For flere kategorier — blandt andet gældssanering og tvangsauktion — har Datatilsynet fastsat kortere frister. Er du registreret hos flere bureauer samtidig, løber fristen selvstændigt hvert sted.
At drive et kreditoplysningsbureau kræver i øvrigt en tilladelse fra Datatilsynet, jf. databeskyttelseslovens § 19, og der gælder en beløbsgrænse for, hvornår summarisk gældsinformation overhovedet må videregives.
Hvad du selv kan gøre inden du søger
Du kan ikke styre långiverens model, men du kan gøre tre ting, som gør billedet tydeligere — også for dig selv.
- Se dit eget rådighedsbeløb efter. Træk de faste udgifter fra indkomsten, og læg den nye ydelse oveni. Det er i praksis det regnestykke, långiver laver.
- Tjek, om du står registreret. Du har ret til at få indsigt i, hvad et kreditoplysningsbureau har registreret om dig. Står der noget forkert, er det bedre at få det rettet, før du søger, end at få et afslag og først derefter opdage hvorfor.
- Undgå mange ansøgninger på kort tid. Hver ansøgning er en selvstændig kreditvurdering, og et mønster af mange ansøgninger kan i sig selv indgå i billedet af din situation.
Er svaret på det første punkt, at der ikke er plads til ydelsen, er det i sig selv et brugbart svar. Så er spørgsmålet ikke, hvor du kan få lånet bevilget, men om lånet er det rigtige værktøj.
Når svaret kommer hurtigt
En afgørelse på få minutter betyder ikke, at vurderingen er sprunget over. Den betyder, at den er automatiseret: långiver henter data, kører dem gennem en model og får et svar. Kravet i § 7 c handler om, at vurderingen foretages på et fyldestgørende grundlag — ikke om, hvor lang tid den tager.
Til gengæld er hastighed ikke en pris, og den er ikke en kvalitet. Et hurtigt svar og et dyrt lån er en helt almindelig kombination. Når du har et tilbud, er det tallene, der afgør sagen: ÅOP skal holdes op mod loftet på 35 % i lov om forbrugslånsvirksomheder § 11 a, og de samlede omkostninger må aldrig overstige 100 % af det lånte beløb efter § 11 b. Kør dem igennem værktøjet her på siden.
Og slå långiveren op: en tilladelse fra Finanstilsynet er et krav for at udbyde kreditaftaler til forbrugere, og virksomheden kan søges frem i virksomhedsregistret. Bemærk, at registret også rummer virksomheder, der blot er registreret eller notificeret — det er ikke det samme som at være under tilsyn.
