Et minilån i 30 dage er ikke dyrere, fordi långiveren tager mere. Det er dyrere målt i procent, fordi ÅOP er en årlig sats, og et fast gebyr, der skal tjenes ind på én måned, omregnes til noget meget stort på årsbasis.
Et minilån 30 dage er altså ikke et særligt dyrt produkt — det er et almindeligt produkt målt på en skala, der straffer korte perioder. Se de to regneeksempler nedenfor: samme beløb, samme rente, samme gebyr — kun løbetiden er forskellig. ÅOP falder dramatisk, når måneden bliver til et halvt år, mens kronebeløbet stiger. Begge tal er rigtige, og de svarer på hver sit spørgsmål.
Det er også forklaringen på, at loftet er særlig mærkbart her. Ved et lån 30 dage må ÅOP ikke overstige 35 %, jf. lov om forbrugslånsvirksomheder § 11 a, stk. 1 — og på én måned levner det meget lidt plads til et oprettelsesgebyr. Vi har regnet rammen ud for hver løbetid under minilån 3000.
Minilån løbetid: hvad du faktisk vælger
Løbetiden er den beslutning, de fleste tager hurtigst og fortryder oftest, og den handler om en afvejning mellem to ting, der trækker hver sin vej.
- Kort løbetid koster færrest kroner i alt, men kræver den største ydelse på én gang.
- Lang løbetid giver en ydelse, budgettet kan bære, men koster flere kroner, fordi den årlige sats betales flere gange.
Reglen, der holder: vælg den korteste løbetid, hvor betalingen faktisk kan klares. Vælger du kortere end det, ender du i en forlængelse — og en forlængelse er dyrere end den længere løbetid, du kunne have valgt fra starten.
Det er dér, kort løbetid lån bliver en fælde: ikke i prisen på papiret, men i den ene måned, hvor pengene ikke er der.
Tilbagebetaling minilån: hele beløbet på én gang
Et lån over 30 dage betales typisk tilbage i én samlet ydelse — hele kapitalen plus omkostningerne, på én dato. Det adskiller det fra et almindeligt afdragslån og gør én ting afgørende: pengene skal være der på den dag.
Derfor er det værd at knytte lånet til en konkret, kendt indtægt med en kendt dato — en løn, en udbetaling, et beløb du ved kommer ind. Er svaret på "hvad betaler lånet tilbage?" upræcist, er en 30-dages løbetid det forkerte valg, uanset hvor billigt tilbuddet ser ud.
Kan du se, at det bliver svært, så ring til långiveren før forfaldsdagen og spørg om en ændret afdragsplan. Det koster typisk ingenting at aftale og er markant billigere end alternativerne bagefter.
Hvad en forlængelse gør ved regnestykket
Forlængelsen er den enkeltstående vigtigste omkostning ved et kortfristet lån, og den er usynlig i det tal, du sammenlignede på.
Omkostninger ved misligholdelse indgår nemlig ikke i ÅOP — det står udtrykkeligt i kreditaftalelovens § 16, stk. 3. Du kan altså have fået en fuldstændig korrekt ÅOP oplyst og stadig ikke vide, hvad lånet koster, hvis du har brug for en måned mere.
Spørg derfor om prisen på en forlængelse, inden du skriver under. Det er ét spørgsmål, og på et 30-dages lån er det det vigtigste.
Uanset hvor mange forlængelser der kommer, holder loftet: når betalte omkostninger udgør 100 % af kreditbeløbet, må der ikke opkræves flere, heller ikke gebyrer ved for sen betaling, jf. § 11 b, stk. 1. Og rykkergebyrer er begrænset til højst 100 kr. pr. skrivelse, højst 3 om det samme krav og mindst 10 dage imellem, jf. rentelovens § 9 b.
Reglerne, der gælder særligt for de korte lån
Er tilbagebetalingstiden 3 måneder eller derunder, er lånet omfattet af Forbrugerombudsmandens retningslinjer om kortfristede lån indgået som fjernsalgsaftaler. De kræver, at långivere ved markedsføringen giver forbrugerne "klare, tydelige, korrekte og tilstrækkelige oplysninger om lånet".
Læg mærke til, at retningslinjerne knytter sig til løbetiden og ikke til, hvad produktet kaldes. Et lån på 30 dage er omfattet, uanset om det markedsføres som minilån, mikrolån eller kviklån.
Derudover gælder alt det almindelige: kreditvurdering inden aftalen efter kreditaftalelovens § 7 c, stk. 1, standardoplysninger i markedsføring med pristal efter markedsføringslovens § 18, og 14 kalenderdages fortrydelsesret efter § 19, stk. 1.
Fortrydelsesretten er næsten lige så lang som lånet
Det er en detalje, der er speciel for netop denne løbetid. Fristen på 14 kalenderdage dækker næsten halvdelen af et 30-dages lån — og fortryder du, betaler du kapitalen og de påløbne renter tilbage senest 30 kalenderdage efter din besked, jf. § 19, stk. 4.
I praksis betyder det, at du har to uger til at regne efter en gang til, og at det kun koster renterne for de dage, du har haft pengene.
Hvad et 30-dages lån egner sig til
Produktet har et smalt, men reelt anvendelsesområde, og det er værd at beskrive præcist.
Det passer til en udgift, der er opstået på et forkert tidspunkt i måneden, og hvor du med sikkerhed ved, at pengene er der om nogle uger. En regning med frist før lønnen. En reparation, der ikke kan vente. Situationer, hvor problemet er timing og ikke beløb.
Det passer ikke til noget, hvor tilbagebetalingen afhænger af, at noget uafklaret går godt. Løbetiden er for kort til at rumme en overraskelse, og konsekvensen af at ramme forbi er en forlængelse, hvis pris ikke fremgik af sammenligningen.
Sagt kort: 30 dage er et timing-værktøj, ikke en finansieringsform. Bruges det som det første, er det ofte det billigste lån, man kan tage. Bruges det som det andet, er det næsten altid det dyreste.
Og de "gratis" 30 dage?
Kampagner med de første 30 dage uden omkostninger findes, og et lån uden renter og gebyrer har en ÅOP på 0 %, hvilket er fuldt lovligt. Tre spørgsmål afgør, om det holder: gælder det hele beløbet, gælder det hele perioden, og hvad koster en forlængelse?
Det behandler vi særskilt under minilån gratis. Pointen her er blot, at et gratis 30-dages lån har præcis den samme struktur som et betalt: hele beløbet forfalder på én dato, og det er dén dato, der afgør, om tilbuddet var en god handel.
Kør tallene igennem værktøjet her på siden, og slå långiveren op i Finanstilsynets virksomhedsregister, inden du skriver under.
