Det første lån er også den første kredithistorik
Et mikrolån 18 år er for de fleste den første kreditaftale overhovedet, og det er værd at vide, hvad den gør ud over at skaffe penge.
Kreditvurderingen bygger på, hvad der kan vurderes. Som ung låntager er der typisk lidt at gå efter: kort tid i job, svingende indkomst og ingen historik. Långiver skal alligevel vurdere din kreditværdighed inden aftalen indgås, jf. kreditaftalelovens § 7 c, stk. 1 — og det er dét, ikke alderen, der afgør sagen.
Betaler du lånet som aftalt, sker der ikke andet end det. Går det skævt, får det konsekvenser, der rækker længere end beløbet, og det er dér, det første lån adskiller sig fra de næste.
Hvad en registrering betyder som ung
Bliver du indberettet til et kreditoplysningsbureau, må oplysninger, der taler imod kreditværdighed, ikke behandles, når de er mere end 5 år gamle, jf. databeskyttelseslovens § 20, stk. 3, med en snæver undtagelse. Datatilsynet behandler de 5 år som en maksimumfrist og lægger til grund, at man som udgangspunkt slettes, når gælden er betalt inklusive renter og gebyrer.
Fem år er lang tid, når man er 18. Det er årene, hvor man typisk skal leje sin første bolig, tegne abonnementer og måske optage et større lån — og en registrering gør alle tre dele sværere. Beløbet, der udløste den, kan have været nogle få tusinde kroner.
Alderskrav: 18 år er minimum, ikke adgangsbillet
Man skal være myndig for at indgå en bindende kreditaftale, og myndighedsalderen i Danmark er 18 år. En aftale indgået af en mindreårig er som udgangspunkt ikke bindende.
Men mange långivere sætter selv grænsen højere — 20, 21 eller 23 år er almindeligt. Det er en forretningsbeslutning, ikke et lovkrav, og du kan altså være myndig og alligevel ikke opfylde en bestemt udbyders kriterier, uden at der er noget galt.
Og ét år ændrer ikke reglerne: søger du efter et mikrolån 19 år frem for 18, er der ingen regel, der har flyttet sig. Til gengæld kan grundlaget have det — et år mere i job og en smule historik er præcis det, vurderingen kan få øje på.
Når en forælder bliver bedt om at kautionere
Det er en almindelig løsning, når den unge ikke kan godkendes alene, og det er den del af emnet, der oftest behandles dårligst. Kautionen er ikke en anbefaling — det er en hæftelse.
Lex beskriver de to former. Ved simpel kaution kan kreditor først kræve betaling, når det ved insolvenserklæring, konkurs eller lignende er konstateret, at skyldneren ikke kan betale. Ved selvskyldnerkaution er manglende betaling i sig selv nok — og i pengeinstitutterne opereres der "stort set altid" med selvskyldnerkaution. Er intet andet aftalt, er hæftelsen ubegrænset.
Beskyttelsen, kautionisten har — og som få kender
Kautionerer en forælder eller en anden privatperson, er der tale om kaution uden for erhvervsforhold, og så giver lov om finansiel virksomhed § 48 en række rettigheder over for pengeinstituttet:
- instituttet skal sikre sig, at kautionisten er tilstrækkeligt informeret om aftalens indhold og om konsekvenserne af at kautionere;
- kautionisten kan ikke hæfte for mere end lånets hovedstol eller kredittens maksimum ved aftalens indgåelse;
- der skal sendes en årlig skriftlig meddelelse om gældens størrelse;
- der skal gives besked ved misligholdelse senest 3 måneder efter forfaldsdagen;
- forpligtelsen bortfalder efter 10 år, og efter 5 år ved en variabel kredit;
- og aftalen kan tilsidesættes helt eller delvis, hvis den står i misforhold til kautionistens økonomi.
Det er en reel beskyttelse, og den gælder netop den situation, hvor en forælder skriver under for et voksent barn. Den samtale, der bør tages først, er derfor ikke om man tror på, at lånet bliver betalt — men om kautionisten kan bære det, hvis det ikke bliver.
Hvad man reelt kan låne som 18 årig
Et lån som 18 årig er sjældent stort, og det er der en fornuftig grund til: ydelsen skal kunne betales af en indkomst, der typisk er lav og sjældent har været stabil længe.
I praksis betyder det, at de tilbud, der overhovedet bliver bevilget, ligger i den mindste ende — og netop dér er ÅOP højest, fordi faste gebyrer fylder mest på et lille beløb. Det er en ubehagelig kombination: den gruppe med færrest muligheder møder de dyreste produkter i procent.
Det er også grunden til, at alternativerne er værd at tage alvorligt, selv når de føles omstændelige. En afdragsordning hos den, man skylder, koster typisk ingenting. Et lån i familien har ingen oprettelse. Og et par måneders opsparing koster ingen ÅOP overhovedet.
Dit MitID er ikke noget, man låner ud
Det hører med på en side om den unge låntager, fordi det er dér, problemet oftest opstår. Politiet advarer om, at man kan "risikere at få optaget et lån i dit navn", hvis andre får adgang til ens personlige oplysninger, og skriver: "Udlevér aldrig personlige oplysninger såsom dit MitID eller personnummer."
Sker det alligevel, er udgangspunktet efter Det finansielle ankenævns sag 134/2023, at man ikke er bundet af en låneaftale indgået af en tredjemand, der uberettiget har fået adgang til ens MitID, "idet der herved foreligger falsk" — men at man ved tilstrækkelig uforsigtighed alligevel kan blive forpligtet. Det beror på en konkret vurdering, herunder om man har spærret sit MitID hurtigst muligt.
Samtalen, der er værd at tage først
Er du 18 og overvejer dit første lån — eller er du forælder og er blevet spurgt — er der en samtale, der gør mere gavn end en sammenligning af udbydere.
Den handler om tre spørgsmål. Hvad er udgiften, og kommer den igen? Hvilken indtægt betaler lånet tilbage, og hvornår? Og hvad sker der, hvis den indtægt udebliver en måned?
Kan de tre besvares konkret, er lånet sandsynligvis en fornuftig beslutning. Kan de ikke, er problemet ikke prisen på lånet, og så løses det heller ikke ved at finde en billigere udbyder.
Det er også den samtale, der bør komme før en kaution. En forælder, der siger ja, låner ikke sin underskrift ud — de påtager sig gælden, hvis den ikke bliver betalt.
Hvis du alligevel skal låne
Så gælder præcis de samme regler som for alle andre: ÅOP må ikke overstige 35 %, jf. lov om forbrugslånsvirksomheder § 11 a, stk. 1, de samlede omkostninger aldrig 100 % af kreditbeløbet efter § 11 b, og du kan fortryde i 14 kalenderdage efter kreditaftalelovens § 19, stk. 1.
Læg ydelsen oven i dine faste udgifter og se, hvad der er tilbage — det er i praksis også långiverens regnestykke. Slå långiveren op i Finanstilsynets virksomhedsregister, og kør tallene igennem værktøjet her på siden. Se også minilån 18 år om selve alderskravet.
