Hvad sikkerhed overhovedet er
Små lån uden sikkerhed er normen, men for at forstå hvad det betyder, er det nyttigt at vide, hvad det er, der mangler. Sikkerhed for et lån findes i tre former, og de er meget forskellige.
- Pant i en genstand. Långiver får ret til at søge sig fyldestgjort i en bestemt ting — en bolig, en bil — hvis du ikke betaler. Det er den stærkeste form, og den er grunden til, at boliglån er billige.
- Kaution. En anden person hæfter ved siden af dig. Der er ingen genstand, men der er en ekstra økonomi at gå efter.
- Ingen af delene. Långiver har kun et krav mod dig personligt. Det er et usikret lån, og det er dét, langt de fleste små lån er.
Prisen følger rækkefølgen. Jo mindre sikkerhed, desto større risiko bærer långiver selv, og desto dyrere bliver lånet. Det er hele forklaringen på forskellen mellem et boliglån og et lån uden pant på 10.000 kr.
Hvorfor sikkerhed sjældent tilbydes ved små beløb
Man kunne tro, at man kunne stille noget som sikkerhed og dermed få et billigere lille lån. I praksis tilbydes det næsten aldrig, og grunden er praktisk snarere end principiel: at vurdere, registrere og eventuelt realisere en sikkerhed koster penge og tid, og de omkostninger er de samme, uanset om lånet er på 5.000 eller 500.000 kr.
Ved små beløb ville omkostningen ved at etablere sikkerheden altså æde gevinsten. Produktet er bygget på, at der ikke skal vurderes eller tinglyses noget — det er derfor, det er hurtigt.
Lån uden kautionist: hvad en kaution faktisk er
Kautionister er sjældne ved små forbrugslån, men de forekommer, og hvis nogen beder dig kautionere, er det værd at vide, hvad underskriften betyder. Lex beskriver de to former.
Simpel kaution: kreditor kan først kræve betaling, når det ved insolvenserklæring, konkurs eller lignende er konstateret, at skyldneren ikke kan betale.
Selvskyldnerkaution: manglende betaling er i sig selv nok til at udløse kautionistens betalingspligt — kreditor kan gå direkte til kautionisten. Og som Lex noterer, opereres der i pengeinstitutterne "stort set altid" med selvskyldnerkaution. Er intet andet aftalt, er hæftelsen ubegrænset.
En kaution er altså ikke en støtteerklæring. Det er en forpligtelse, der kan blive til et krav mod kautionistens egen økonomi, og den kan registreres som kautionistens gæld.
Beskyttelsen, der gælder en privat kautionist
Det her nævnes næsten aldrig, og det er reelt. Kautionerer du uden for erhvervsforhold — altså privat, for et familiemedlem eller en ven — giver lov om finansiel virksomhed § 48 dig en række rettigheder over for pengeinstituttet:
- instituttet skal sikre sig, at du er tilstrækkeligt informeret om aftalens indhold og om konsekvenserne af at kautionere;
- du kan ikke hæfte for mere end lånets hovedstol eller kredittens maksimum ved kautionsaftalens indgåelse;
- du har krav på en årlig skriftlig meddelelse om gældens størrelse;
- du skal have besked ved misligholdelse senest 3 måneder efter forfaldsdagen;
- forpligtelsen bortfalder efter 10 år, og efter 5 år ved en variabel kredit;
- og aftalen kan tilsidesættes helt eller delvis, hvis den står i misforhold til din økonomi.
Det er en stærk beskyttelse, og den gælder netop den situation, hvor nogen beder en privatperson om at kautionere. Bemærk til gengæld, at den ikke gælder, hvis du kautionerer for din egen virksomhed — så er det en erhvervskaution efter § 47 med kun én pligt tilbage. Det behandler vi under mikrolån erhverv.
Hvornår et usikret lån er det rigtige valg
Det er værd at sige tydeligt, at et usikret lån ikke er et dårligt produkt. Det er et dyrere produkt, og de to ting er ikke det samme.
Til en engangsudgift, du kan betale tilbage over et overskueligt antal måneder, er et usikret lån ofte den rigtige løsning — netop fordi du ikke skal stille noget som sikkerhed, ikke skal vente på en vurdering, og ikke risikerer at miste en bestemt genstand.
Omvendt er der situationer, hvor manglen på sikkerhed er et signal frem for en fordel. Skal lånet dække et underskud, der opstår hver måned, løser det ikke noget: det flytter problemet og lægger en omkostning oveni. Og skal beløbet være stort, er et usikret lån sjældent den billigste vej — så er det værd at undersøge, om der findes et produkt med sikkerhed, der passer.
Forskellen ligger altså ikke i lånetypen, men i, om der findes en indtægt, der indfrier det.
Hvad "uden sikkerhed" ikke betyder
Det betyder ikke, at der ikke sker noget, hvis du ikke betaler. Långiver har stadig et krav mod dig, og det kan gennemtvinges.
Rækkefølgen er rykkere, inkasso, eventuelt registrering hos et kreditoplysningsbureau og i sidste ende fogedretten, hvor der kan gøres udlæg i det, du ejer — også i ting, der aldrig blev stillet som sikkerhed. Forbrug.dk gennemgår, hvad der må kræves undervejs.
Rykkergebyrer er dog begrænsede: højst 100 kr. pr. rykkerskrivelse, højst for 3 skrivelser om det samme krav, og kun med mindst 10 dages mellemrum, jf. rentelovens § 9 b. Reglen kan ikke fraviges ved aftale.
Og uanset hvor langt det går, gælder loftet: de samlede omkostninger kan aldrig overstige 100 % af kreditbeløbet, jf. lov om forbrugslånsvirksomheder § 11 b, stk. 1 — det omfatter udtrykkeligt gebyrer ved misligholdelse og følger gælden, hvis den sælges videre.
Det, långiver har i stedet for pant
Når der ikke er sikkerhed, er kreditvurderingen alt, hvad långiver har. Den er obligatorisk: kreditgiveren skal vurdere din kreditværdighed inden aftalens indgåelse på grundlag af fyldestgørende oplysninger, om nødvendigt ved søgning i relevante databaser, jf. kreditaftalelovens § 7 c, stk. 1.
Det forklarer to ting, som ellers virker mærkelige. Det forklarer, hvorfor et usikret lån kan afvises, selv om beløbet er lille — der er intet at falde tilbage på. Og det forklarer, hvorfor prisen er højere: risikoen ligger hele vejen hos långiveren.
Afvises du på grundlag af et databaseopslag, skal du omgående have besked og have oplyst hvilken database, uden omkostninger for dig, jf. § 7 c, stk. 3.
Prisen på et usikret lån
Lofterne gælder uændret. ÅOP må ikke overstige 35 % ved aftalens indgåelse, jf. lov om forbrugslånsvirksomheder § 11 a, stk. 1 — og bemærk, at den eneste undtagelse er boligkreditaftaler, altså netop den sikrede type.
Sammenlign på ÅOP og på de samlede kreditomkostninger i kroner, ved samme beløb og samme løbetid. Husk, at ÅOP ikke dækker omkostninger ved misligholdelse, jf. kreditaftalelovens § 16, stk. 3.
Slå långiveren op i Finanstilsynets virksomhedsregister og kør tallene igennem værktøjet her på siden. Se også minilån uden sikkerhed, hvis beløbet er i den mindste ende.
